News

Skanderborg event 2018

Thu 15th Feb 2018 - 4:12pm General Gaming

Så er vi på banen med endnu et event. Denne gang afholder vi et FIFA18 event i samarbejde med Kulturhuset i Skanderborg kommune. 

Vi glæder os ekstremt meget til at kunne byde alle i og omkring Skanderborg velkommen til byens første eSport event, og ikke mindst til at se alle de deltagende til en omgang fodbold på skærmen.

 

Information:

  • Sted: Kulturhuset, Parkvej 10, 8660 Skanderborg.
  • Dato: lørdag d.21 april 2018.
  • Tid: 10:00 - 20:00.
  • Arrangør: Eastern Wizards.
  • Turnering: FIFA 18.
  • Antal pladser: 128.
  • Tilmelding: Her!
  • Arrangementet afholdes med vores udstyr, du behøver derfor ikke have andet med end godt humør.
  • Vi benytter Playstaion 4 konsoller til afvikling af hele turneringen.

 

Præmier: 

1.pladsen 

1 x Hailstorm Mech Keyboard Nordic fra Sandberg

1 x Xterminator Mouse fra Sandberg

1 x Cyclone Headset fra Sandberg

Gavekort á 200 kroner til Hungry.dk

 

2.pladsen

Gavekort á 300 kroner til Hungry.dk 

 

3.pladsen

Gavekort á 100 kroner til Hungry.dk

 

 

Præmierne opdateres!

 

Turneringsregler:

  • Der spilles på Playstation 4 konsoller og fladskærme af størrelsen 32 tommer.
  • Der spilles 4 minutter pr. halvleg.
  • Der spilles på normal hastighed og med kameravinkel ”Tele”. Skader er slået fra.
  • Der kan deltage 128 spillere i turneringen.
  • Der spilles gruppespil til at starte med hvor deltagerne bliver indelt i grupper. I grupperne spiller man 1 gang imod hinanden. (Antallet af spillere i hver gruppe bliver afgjort efter antal deltagere)
  • Der spilles playoff efter gruppespillet, hvor det er de bedste (4) i grupperne fra gruppespillet, der går videre hertil.
  • Der spilles best af 1 kamp i alle kampe før ottendelsfinalen i playoff. 
  • Der spilles best af 3 kampe i ottendelsfinalen, kvartfinalen, semifinalen og finalen.
  • Det er IKKE tilladt at vælge målmanden i åbent spil.
  • Ved pointlighed gælder følgende rækkefølge: Måldifference, antal scorede mål, indbyrdes opgør, lodtrækning.
  • I slutspil spilles der “klassisk” forlænget spilletid ved uafgjort, og herefter evt. straffe konkurrence.
  • Der er frit holdvalg, og der må skiftes undervejs i turneringen. Alle hold på nær Classic XI hold må vælges.
  • Hvis en controller er defekt, pauser spilleren kampen og orienterer en dommer. Anvender en spiller en defekt controller er resultatet gyldigt.
  • Unødvendige pauser eller forsinkelser er ikke tilladte.
  • Voldsomme tilfælde af nøl på egen banehalvdel er ikke tilladt. Ved problemer tilkaldes en dommer som kan vurdere situationen.
  • Enhver handling der har til formål at forstyrre modstanderens billede af kampen eller mulighed for at vælge kontrollerede spillere er forbudt.
  • Alle resultater SKAL angives til dommerbord med det samme!
  • Det er den vindende spiller der har ansvaret for at komme med resultatet – ved uafgjort resultat aftaler spillerne indbyrdes hvem der gør det. Er der ikke angivet resultat senest
  • 5 minutter efter endt kamp, vil resultatet som udgangspunkt blive sat til 0-0.
  • Ved hærværk og voldsom opførsel overfor udstyr, vil der blive stillet krav om erstatning fra den pågældende spiller.
  • Alle deltagende skal være tilstede i Kulturhuset ved turneringens start, er man ikke det, vil det medføre at vedkommende bliver taberdømt.

Mere information kommer når vi når tættere på eventet. Vi ses!

Er der yderligere spørgsmål bedes i kontakte os på mail: EasternWizards@hotmail.com

 

Vi forbeholder os retten til at ændre i turneringsreglerne og præmierne helt frem til turneringens start! 

 

Eventet er sponsoreret af:

 

Billedresultat for Hungry.dk png

JenSen

JenSen

Rasmus Jensen

Your Comments

No-one has posted any comments, how sad!

Please register or login to post comments